Træningsbane indviet
Endelig kom dagen, hvor vores nye træningsbane skulle indvies. Næsten 3 måneder har det taget at forberede banen fra rå mark til en plan, indhegnet græsplæne. Vi har pløjet, harvet, tromlet, sået, tromlet noget mere og indhegnet med en 1.60 meter høj fold med dyrehegn, så selv de mindste hunde bliver inde på banen.
Holdet som fik lov til at indvie banen, var DcH Vestsjællands nye "Kim Larsen" hold. Holdet kaldes også "Vi er dem de andre ikke må lege med..." fordi det er lydighedstræning for de lidt tilfældigt udvalgte 13 hunderacer, som blev ramt af den nye hundelov, som trådte i kraft i foråret. Det er vigtigere end nogensinde at disse hunderacer bliver trænet og socialiseret og derfor er det flot at DcH er opgaven voksen og tilbyder et hold til racernes ejermænd. Herunder er et par billeder fra den første træning





hundetrænings- og agilitybane næsten klar
Så varer det ikke længe før vores nye træningsbane er klar. Vi har arbejdet hård de sidste par uger med at ordne marken, så græs og få sat hegn op. Nu er vi nået så langt, at vi har fået malet det næsten 1 kilometer lange hegn, så der varer ikke længe før vi kan slippe de første træningshold ind på det nye græs. Hegnet er solidt og udstyret med trådhegn på indersiden, sådan at mindre hunde ikke kan slippe ud. Desuden skulle hegnet også være højt nok til at kunne holde alle de store hunde fra at springe over. Inden for kort tid kan vi annoncere hvilke dage der bliver afholdt træning på banen.
Vi leder stadig efter flere samarbejdspartnere som vil afholde træning på banen, f.eks. freelance trænere eller klubber og foreninger som mangler et område hvor de kan afvikle lydighedstræning, agility, hvalpetræning, osv.
Gratis BARF kostplan og vejledning
Det behøver ikke at være en stor videnskab at fodre sin hund med BARF (råfodring med ben, brusk og råt kød), men ofte vil nye BARF'ere gerne have lidt faste holdepunkter og noget rådgivning inden de kaster sig ud i råfodringen. Det kan også være en stor omvæltning fra at fodre på den "nemme" måde med almindeligt tørfoder. Derfor tilbyder vi nu gratis vejledning til hvordan man bedst kan få held med at fodre sin hund med BARF. Kom ned i butikken i Vemmelev, så laver vi sammen en BARF kostplan som passer præcis til din hunds alder, størrelse, aktivitetsniveau osv.
BARF
Se vores komplette BARF menu, som indeholder de nye billige priser samt beskrivelse af alle vores mange råfodring varianter. Listen er lige til at printe ud i enten PDF format eller som JPG billede. Du kan også se priserne i varegruppen BARF.
Vi søger samarbejdspartnere...
Vi er på udkig efter nogle samarbejdspartenere som har lyst til at afholde arrangementer i vores gårdbutik eller på områderne omkring. For at skabe noget ekstra liv i butikken vil vi gerne afholde så mange aktiviteter som muligt, men desværre har vi ikke altid selv tid til at stå for arrangementerne. Derfor tilbyder vi andre som har den gode ide og som har lyst til at stå for planlægningen og afholdelsen af en aktivitet at de kan benyttes vores lokaler. Læs mere herom på denne side.
Fødselsdag i butikken
Lørdag d. 6. februar var det præcis et år siden vi åbnede dørene for første gang. Vores webshop er næsten 3 år gammel, men butikken har vi kun haft i et år nu. Men for pokker det år er gået hurtigt og har været fyldt med gode oplevelser i butikken. Der går ikke en dag uden at der er de sødeste hunde, både hvalpe og voksne, med i butikken, enten for at prøve hundetøj eller simpelthen bare for at komme med deres menneske ned i butikken. For en hund må det være som at komme i himmerrige - alle de dufte af hundefoder, godbidder og så alle duftene fra de andre hunde.
Selvom vi ikke havde planlagt det helt store, så holdt vi lidt festivitas, med varm kakao og hjemmebagte boller - lige noget som kunne bruges i det kolde vejr. Vil havde en masse gode tilbud på dagen, som mange kunder benyttede sig af.

Tilføjelse til hundemadssortimentet
Vi har udvidet vores store sortiment af kvalitetshundefoder til også at dække BARF produkter.
BARF (Bone And Raw Food) er en samlet betegnelse for alle de rå kødprodukter som vi nu fører, f.eks. kallun, kylling, hest, lam, fisk og oksekød. BARF er sund, frisk og 100% naturligt hundemad med mange muligheder for god variation. BARF indeholder ingen farvestoffer, konserveringsmidler og smagsforstærkere.
Vores frysere er allerede nu fyldt med lækre BARF produkter, herunder økologisk kød - så bliver det simpelthen ikke sundere!
