Denne online shop bruger cookies

Vores webshop bruger første- og tredieparts cookies til at optimere brugeroplevelsen, analysere kundeadfærd og markedsføre vores produkter f.eks. på sociale medier (retargeting). Du kan altid ændre eller tilbagetrække din tilladelse til brugen af cookies på vores webshop.
0
Kurv: 0,00 DKK
Søg efter produkter...
 

Stop for alle amerikanske mærker


Af principielle årsager ønsker vi ikke længere at støtte amerikanske mærker og firmaer, og har derfor givet alle vores leverandører besked på, at vi afvikler alle USA baserede mærker. Det betyder at vi dropper mærker som KONG, ChuckIt, Furminator, Thundershirt, Taste of The Wild, Jolly Pets og flere andre.

Det kan godt være at det er dumt, og at det rammer os hårdt økonomisk, men vi kan simpelthen ikke være med til at sende penge til USA som forholdene er lige nu. Vi estimerer at 20% af vores salg vil forsvinde med beslutningen om at droppe alle US mærker. Vi har meddelt mærkerne og distributørerne at vi vil prøve at finde alternative varer fra Europa i stedet. Hvis vores kunder kun vil have de omtalte mærker så kan de sagtens findes hos andre forhandlere i Danmark.

Vi ved godt at det ikke betyder en fløjtende fis at vi boykotter USA i det store billede. Vi håber bare, at beskeden om modstanden over for USA vil finde vej igennem systemet og lande hos de amerikanske virksomheder på sigt. Så må de selv vælge om de vil normalisere situationen ved næste valg.

* I denne globale verden kan det nogen gange være svært at vurdere hvilket land et mærke er fra, så vi har kigget på en kombination af fabrikationssted og ejerskab og hvor eventuelle råvarer måtte stamme fra. Vi har kigget allermest på hvor pengene lander når vi handler med et mærke. Nogle firmaer ligger i andre lande, men er ejet helt eller delvis af amerikanske firmaer, men størstedelen af pengene flyder ikke til USA, fordi råvarer, fabrikation og medarbejdere er fra lande uden for USA. I disse tilfælde anser vi ikke mærkerne som amerikanske og vil gerne støtte dem.

Nederst på denne side kan du finde vores forsøg på en komplet liste over hunde/katte-foder mærker og om de amerikanske eller ikke-amerikanske

 

Update lørdag 17. januar

Vi har nu opsagt samarbejdet med 12 amerikanske mærker. Vi har ca. 18 mere vi skal have opsagt og fundet alternativer til. Vores egen samvittighed byder os ikke til at sende en eneste krone mere til USA!

 

Update mandag 19. januar

Vi har nu sendt e-mails til 30+ amerikanske mærker og deres CEO's, hvor vi har kunnet finde adressen til denne. Nu starter det store arbejde med at finde alternative varer fra Danmark og EU.
Alt dette drejer sig kun om vores egen samvittighed, principper, stædighed og ønsket om at støtte verden mod diktaturet i USA. Vi ønsker IKKE at pådutte vores kunder hvilke mærker de skal købe og derfor henviser vi gerne til andre danske virksomheder som stadig har de amerikanske mærker på hylderne.

E-mails som denne er hen over weekenden sendt til 30+ US firmaer og til 10 danske distributører/importører. Der er begyndt at dumpe svar ind fra de amerikanske firmaer - 3 indtil nu. De skriver alle 3 meget diplomatisk at de forstår vores valg og at vi er velkommen til at vende tilbage når verden "ser anderledes ud..."



Update tirsdag 20. januar

Vi er blevet kontaktet af diverse medier og aftenshows i går, fordi de ville have os ind og snakke om virksomheders boykot af USA varer eller lave interview til aviser eller net-medier. Vi har sagt nej tak til TV fordi vi ikke ønsker opmærksomheden og fordi vi ikke gør som vi gør for at få reklame ud af det. Vi tror også at det ville være svært at forklare vores holdning til boykot på de 60 sekunder man får i sådan et primetime show. Vores holdning er nok lidt forskellig fra de fleste, som holder på 100% boykot af et firma/mærke bare det lugter lidt amerikansk. Vi passer virkelig på md at skade "uskyldige" firmaer som blot har amerikanske investorer, mens alt hvad firmaet laver, producerer og skaber af jobs er inden for EU. Derfor vurderer vi, i hvor høj grad firmaer/mærker er amerikanske - efter vores mening - og andre kan sagtens være uenige. Vi sætter en procentdel på og hvis firmaet/mærket er over 80% amerikansk så boykotter vi det. Det er den mest rimelige metode vi kan komme på. 
Men alt i alt er det da super positivt, at der begynder at komme mere fokus på emnet fra medierne.



Amerikanske mærker vi har smidt på porten og deres mulige alternativer

 
Mærke Ejer Alternativer
8-in-1 Spectrum Brands Woolf
Bayvantic Vet loppemiddel Elanco Animal Health Frontline
Advantage Vet loppemiddelæ Elanco Animal Health Frontline
ChuckIt Mars Petcare Dog Comets
Eukanuba Spectrum Brands Carnilove, Wellness Core
Furminator Spectrum Brands B & B
IAMS Spectrum Brands Acana
Jollypet Jolly Pets Dog Comets
Kong Kong Company Dog Comets
Oster Sunbeam Products B & B
Petmate Petmate -
Ruffwear Ruffwear Inc. Hurtta
Royal Canin Mars Company AcanaCarnilove
Seresto Elanco Animal Health Frontline
Sureflap Merck & Co -
Thundershirt Thunderworks -
Taste of the Wild Diamond Pet Food AcanaCarnilove
 


Den komplette liste over amerikanske hundefoder & kattefoder mærker på det danske marked


Hvis man ikke ønsker at støtte amerikanske mærker vil denne liste være vejledning til ejerforhold, produktionsland og hvor råvarerne kommer fra. Alle sammen vigtige detaljer i at afgøre hvor pengene i sidste ende lander. Nogle firmaer ligger i EU, men er ejet helt eller delvis af amerikanske firmaer, men størstedelen af pengene flyder ikke til USA, fordi råvarer, fabrikation og medarbejdere er fra EU. I disse tilfælde anser vi ikke mærkerne som amerikanske og vil gerne støtte dem. Det vil være helt tåbeligt at boykotte en EU baseret mærke fordi en amerikansk fond eller firma har købt en stor del af eller hele aktieposten i virksomheden. Så ville vi blot skade europæiske landmænd, fabrikker, medarbejdere osv. 

Kolonnen "Amerikansk?" er udelukkende vores vurdering af i hvor høj grad mærket er amerikansk, dvs. hvor mange af pengene flyder til USA. Hvis et mærke står til 80% amerikansk vurderer vi altså at det er 20% europæisk, fordi varerne produceres i EU af EU råvarer og af europæiske medarbejdere. 
Listen siger intet omkring kvaliteten på de forskellige mærker selvom oprindelsesland af råvarer ofte kan sige noget om dette. Læs opskriften på posen for at finde ud af om produktet tilbyder den kvalitet du vil fodre din hund/kat med. Finder du fejl i listen kan de indberettes til os og vi retter straks.

 
Mærke Ejer Produceret i Råvarer fra Amerikansk? Alternativ
1st Choice PLB International Canada Canada  100% Canada
Acana Champion Petfoods og Mars, Inc. Canada Canada  95% Canada, 5% USA - se note 2
Almo Nature Fondazione Capellino EU, Thailand Globalt 100% Italien
Alpha Spirit Alpha Spirit Spanien EU  100% Spanien
Applaws MPM Consumer Products Thailand Globalt  80% Storbritanien, 20% Thailand
Arion Arion Belgien EU 80% Holland, 20% Belgien
Arden Grange hundefoder AlphaPet Tyskland EU  100% Tyskland
Arkwrights Gilbertson & Page UK EU, UK  100% Storbritanien
Best Friend Best Friend Group Finland EU  100% Finland
Belcando Bewital Petfood Tyskland EU  100% Tyskland
Beneful Nestlé Purina USA USA  80% USA, 20% Schweiz
Bewi Dog BEWITAL petfood GmbH Tyskland EU  100% Tyskland
Bonacibo Çağatay Pet Food Tyrkiet Tyrkiet 100% Tyrkiet
Bosch  Bosch Tiernahrung Tyskland EU  100% Tyskland
Bozita Doggy AB Sverige EU  100% Sverige
Brekkies  Affinity Petcare Spanien, Frankrig EU 100% Spanien
Briantos Zooplus AG Tyskland EU  100% Tyskland
Brit Care Vafo Tjekkiet EU  100% Tjekkiet
Buddy Pet Foods Buddy Pet Foods Sverige EU  100% Sverige
Calibra  Covetrus Tjekkiet EU  100% Tjekkiet
Canagan Symply Pet Foods UK UK, EU  100% Storbritanien
Canidae Ethos Pet Brands USA USA  100% USA
Carnilove Vafo Tjekkiet EU  100% Tjekkiet
Cesar Mars, Inc. EU EU  80% USA, 20% EU
Chappi Mars, Inc. EU EU  80% USA, 20% EU
Chicopee  Chicopee  Tyskland EU  100% EU
Concept for Life Zooplus AG Tyskland EU  100% Tyskland
Crave  Mars, Inc. USA USA  100% USA
Diamond Naturals Diamond Naturals USA USA  100% USA
Dr. John Gilbertson & Page UK EU, UK  100% Storbritanien
Eden Eden UK UK  100% Storbritanien
Edgard Cooper Edgard & Cooper EU EU  100% Belgien
Essential Foods Essential Foods UK UK  80% Danmark, 20% Storbritanien
Eukanuba Spectrum Brands USA, EU, Globalt Globalt  80% USA, 20% EU Arion, Kingsmoor
Farmina N&D Farmina Pet Foods Italien EU  100% Italien
Faunakram Faunakram Pet Food Kina, EU Kina, EU  100% Danmark
Felix Nestlé Frankrig, m.fl. EU  100% Schweiz
First Buddy First Buddy Danmark EU  100% Danmark
Four Friends Lupus Foder Sverige EU 100% Sverige
Friskies Nestlé Schweiz EU  100% Schweiz
Frolic Mars, Inc. EU EU  80% USA, 20% EU
Genesis Pure Canada Harrison Pet Products Canada, Tyskland Canada, EU  80% Canada, 20% Tyskland
Gilpa Gilbertson & Page UK EU, UK  100% Storbritanien
Go! Petcurean Canada Canada  100% Canada
Golden Eagle Golden Eagle Petfoods UK UK  100% Storbritanien
Grandorf Absolute Petfood Belgien EU  100% Belgien
Grau Grau GmbH Tyskland EU  100% Tyskland
Happy Dog Interquell Tyskland EU  100% Tyskland
Happy Cat Interquell Tyskland EU  100% Tyskland
Hike Hike Petfood Danmark EU  100% Danmark
Hill's Science Plan Colgate-Palmolive USA, EU, Globalt Globalt  80% USA, 20% EU Acana, Essential
Hill's Prescription Diet Colgate-Palmolive USA, EU, Globalt Globalt  80% USA, 20% EU Wolfsblut Vetline
Iams Spectrum Brands USA, EU, Globalt Globalt  80% USA, 20% EU
Isegrim Landguth Heimtiernahrung Tyskland EU 100% Tyskland
James Wellbeloved Mars, Inc. UK UK  80% USA, 20% Storbritanien
Josera Josera Tyskland EU  100% Tyskland
Kingsmoor Kingsmoor Danmark EU, Danmark  80% Danmark, 20% Norge
Kitekat Mars, Inc. EU EU  80% USA, 20% EU
Kronch Henne Petfood Danmark Danmark  100% Danmark
Leitwolf Leitwolf GmbH Tyskland EU  100% Tyskland
Lily's Kitchen Nestlé UK UK, EU  100% Schweiz
Little Big Paw Petbuddy Group AB UK UK  50% Sverige, 50% Strobritanien
Lukullus Zooplus AG Tyskland EU  100% Tyskland
Lupo Natural Luposan Tyskland EU  100% Tyskland
Markus-Mühle Markus-Mühle Tyskland EU  100% Tyskland
Mera MERA Tiernahrung GmbH Tyskland EU  100% Tyskland
Monster Tree of Pets Holland EU  80% Sverige, 20% Holland
Mr. Bones Mr Bones Spanien Spanien  100% Spanien
MUSH Oy Mush Ltd Finland Finland  100% Finland
Natural Greatness Animal Store Food & Accessories Spanien EU  100% Spanien
Nature's Variety Affinity Petcare Spanien EU  100% Spanien
Natures Menu Natures Menu Storbritannien Storbritannien  80% Storbritanien, 20% Spanien
Naturea Naturea Petfoods Portugal EU  100% Portugal
Nature's Protection Akvatera Litauen EU  100% Litauen
Now Fresh Petcurean  Canada Canada  100% Canada 
Nutrican Vafo Tjekkiet EU  100% Tjekkiet
Nutro Mars, Inc. USA USA  80% USA, 20% EU Arion, Kingsmoor
Olivers Olivers Petfood Tyskland EU  80% Danmark, 20% Tyskland
Orijen Champion Petfoods og Mars, Inc. Canada Canada  95% Canada, 5% USA - se note 1
Opti Life Versele‑Laga Belgien EU  100% Belgien
Optima Nova Visán, S.A. Spanien EU  100% Spanien
Pala Pala Petfoods Estland EU  50% Finland, 50% Estland
Pedigree Mars, Inc. USA, EU, Globalt Globalt  80% USA, 20% EU -
Perfect Fit Mars, Inc. USA, Rusland Globalt  100% USA
Platinum PLATINUM GmbH Tyskland EU  100% Tyskland
Pooch & Mutt Pooch & Mutt Storbritannien Storbritannien  100% Storbritanien
PrimaDog Vafo Tjekkiet EU  100% Tjekkiet
ProBiotic Live Bacterfield GmbH Belgien EU  80% Tyskland, 20 Belgien
ProNature Holistic PLB International Canada Canada 100% Canada
Profine Vafo Tjekkiet EU  100% Tjekkiet
Purina Pro Plan Nestlé Frankrig, Italien EU  100% Schweiz
Purizon Zooplus AG Tyskland EU  100% Tyskland
Quattro AB Kauno Grudai Litauen EU  100% EU
Racinel Nordic Best Friend Group Danmark EU  80% Finland, 20% Danmark
Real Nature Wilderness Fressnapf (Maxi Zoo) Tyskland EU 100% Tyskland
Regal Holistic Regal Pet Foods USA USA  100% USA
Royal Canin Mars, Inc. USA, EU, Globalt Globalt  80% USA, 20% EU Acana, Essential
Sams Field Vafo Tjekkiet EU 100% Tjekkiet
Select Gold Fressnapf (Maxi Zoo) Tyskland EU  100% Tyskland
Sheba Mars, Inc. EU EU  80% USA, 20% EU
Specific Dechra Pharmaceuticals UK EU  100% Storbritanien
Sportsman's Pride Sunshine Mills USA USA  100% USA Arion, Kingsmoor
Taste of the Wild Diamond Pet Foods USA USA  100% USA Acana, Signature
UniQ UniQ Nordic Gold Danmark EU  100% Danmark
Vetcur Vetcur Danmark Danmark  100% Danmark
Vetpro Vetpro EU EU  100% Danmark
Virbac Virbac Frankrig EU 100% Frankrig
Vitakraft Vitakraft Tyskland EU  100% Tyskland
Vuffeli Vuffeli Danmark EU  100% Danmark
Wellness Core Wellness Pet Company USA, Belgien EU  80% Belgien, 20% USA - se note 3 -
Whiskas Mars, Inc. USA, EU, Globalt Globalt  80% USA, 20% EU
Wildes Land Healthfood24 GmbH Tyskland EU  100% Tyskland
Wolf of Wilderness Zooplus AG Tyskland EU  100% Tyskland
Wolfsblut Healthfood24 GmbH Tyskland, UK EU  100% Tyskland
Woolf Animal Kingdom s.r.o. Tjekkiet, EU EU  100% Tjekkiet
Ziwi Peak Ziwi Pets New Zealand New Zealand  100% New Zealand
 

Noter

  1. Alt Orijen til det europæiske marked er fra Canada, lavet på canadiske råvarer af canadiske landmænd og fiskere, lavet på canadisk fabrik af canadiske medarbejdere. Alt Orijen solgt i USA er fra deres amerikanske fabrik, lavet af amerikanske råvarer. Mars (US) ejer store dele af virksomheden, men vi betragter de Orijen varer, som sælges i Europa som canadisk og støtter op om den del af virksomheden. Vi vurderer Orijen til at være 95% canadisk og støtter stadig mærket.
     
  2. Alt Acana til det europæiske marked er fra Canada, lavet på canadiske råvarer af canadiske landmænd og fiskere, lavet på canadisk fabrik af canadiske medarbejdere. Alt Acana solgt i USA er fra deres amerikanske fabrik, lavet af amerikanske råvarer. Mars (US) ejer store dele af virksomheden, men vi betragter de Acana varer, som sælges i Europa som canadisk og støtter op om den del af virksomheden. Vi vurderer Acana til at være 95% canadisk og støtter stadig mærket.
     
  3. Selvom Wellness Core er amerikansk ejet så produceres det i Belgien af europæiske råvarer, dvs. at kun en meget lille del af pengene vil lande i USA. Vi vurderer det til at være 20% amerikansk og støtter stadig mærket.