Dåsemad til hunde findes i mange kvaliteter og prisklasser. Jo billigere hundemad på dåse, jo mere vand og fyldstoffer er der sandsynligvis i. Hvis man skal have et godt og sundt dåsefoder til hund bør man kigge efter indholdet af protein, fedt, kulhydrater, vitaminer, mineraler og ikke mindst vand. Det der står først på deklarationen er det, der er mest af i foderet. Det bør altid være den vigtigste proteinkilde der står først, så du er sikker på, at din hund får det kød, den har brug for. Hunden har brug for kød til at opbygge og vedligeholde musklerne. Optagelighed – hvad betyder det? Det er vigtigt at være opmærksom på konserves hundefoderets optagelighed. Optageligheden varierer alt efter fodertypen. Dåsemad optages lidt hurtigere end tørfoder, fordi det allerede er vådt. Jo bedre råvarer, der er brugt til foderet, jo større evne har det til at blive omsat til energi i hunden. På den måde får du mindre spild og dermed også mindre afføring. Så selvom en dåse hundemad virker dyr i indkøb, kan det i længden godt svare sig at tage de dyrere mærker, der typisk har en væsentlig bedre optagelighed. Hos os finder du bl.a. kvalitetsmærker som Natures Menu og ZiwiPeak. Natures Menu dåsemad er et engelsk kornfrit kvalitetshundefoder, der fremstilles af prima råvarer og af en del forskellige proteinkilder. Natures Menu dåserne er større end de andre dåser vi har i butikken. Gourmix dåsemad er et superlækkert dansk kornfrit foder. Gourmix findes i tre varianter og passer til de fleste hunde. Særligt varianten med kallun er populær til hunde med maveproblemer. Wolfsblut dåsemad er et tysk kornfrit kvalitetshundefoder, hvilket gør det meget anvendeligt til hunde med hud- og pelsproblemer. Samtidig findes det i så mange varianter at man altid vil kunne finde en proteinkilde, der passer hunden. Wolfsblut har også enkelte varianter i dåsefoder der er lavet af rent kød. I disse er der hverken tilsat vitaminer, mineraler eller andet. ZiwiPeak dåsemad er et kornfrit newzealandsk foder, der primært indeholder kød. Det er foder af ekstrem høj kvalitet. |