Denne online shop bruger cookies

Vores webshop bruger første- og tredieparts cookies til at optimere brugeroplevelsen, analysere kundeadfærd og markedsføre vores produkter f.eks. på sociale medier (retargeting). Du kan altid ændre eller tilbagetrække din tilladelse til brugen af cookies på vores webshop.
0
Kurv: 0,00 DKK
Søg efter produkter...
 

Vådfoder til kat

Kattemad skal laves af gode råvarer med masser af kødindhold. Vi har kattefoder fra de allerbedste foderfirmaer i verden, som tager deres ansvar for kattenes sundhed og velvære alvorligt. En kat skal spise KØD, KØD og mere KØD. Det hjælper ikke noget hvis kattemaden er proppet med korn og andre billige fyldstoffer, som kan være allergifremkaldende i det lange løb. Det du investerer i et godt foder sparer du i dyrlægeregninger.

For at finde det bedste vådfoder skal du kigge efter hvor meget kød der er – og det skal være kød af god kvalitet, ikke biprodukter. I naturen består kattens menu hovedsagelige mus og småfugle, dvs. ikke frugt og grønt og absolut ikke korn og majs. Kulhydrater gør ikke noget godt for katten, den får kun deres næring fra protein og fedt. Kulhydraterne, fx korn så som hvede og havre, ryger bare lige igennem systemet og ender i kattebakken.   Læs mere... >>

   

Viden om vådfoder til katte

Katte er som regel ikke særlig gode til at drikke vand, derfor er vådfoder en god kilde til væske. Det er meget vigtigt at katten får i sig nok med væske for at undgå problemer med fx urinvejene og nyrerne. En årsag til at katten foretrækker dåsemad er at det har en kraftigere duft og derfor er meget interessant.

Katten spiser med snuden, deres lugtesans er mange gange bedre en menneskets, men smagssansen er betydeligt dårligere. 
Det er en god ide at kombinere vådfoder og tørkost af flere grunde, bl.a. mindsker du risikoen for at få en kræsen kat og ved at også give katten tørfoder forbedres kattens tandhygiejne og risikoen for tandsten reduceres.

I naturen spiser katten mange små måltider hver dag. Også vores huskatte har bedst af flere små portioner i løbet af dagen, og bør derfor have adgang til mad hele dagen. Så hav hele tiden en skål med tørfoder stående fremme. Men det er en rigtig god idé at supplere med vådfoder som du servere det i en separat skål. Fjern madskålen efter en lille stund, hvis katten ikke har spist op. Var særlig opmærksom på at fjerne skålen med vådfoder i sommermånederne, hvor der hurtigt går fluer i maden. Når du serverer vådfoder bør maden have stuetemperatur.
 

Vådfoder typer til katte

Vådfoder til katte kan komme i flere forskellige kvaliteter og typer. De mest normale er:

  • Vådfoder som består af rent kød eller kød+grøntsager - strukturen er typisk lidt som en rørt frikadellefars
  • Vådfoder som indeholder gelé - typisk små kødstykker i gelé - dette kan smage supergodt for katten, men der er ikke meget næring i det i forhold til dåsemad eller tørfoder. 
  • Vådfoder som indeholder sovs - typisk små kødstykker i en sovs som smager godt for katten, men der er ikke meget næring i det i forhold til dåsemad eller tørfoder.
  • Vådfoder i pølseform - lidt som en skærefast pølse fra supermarkedet - typisk rent kød og med høj næringsværdi
  • Vådfoder i form af BARF - råfoder til katte er ikke så populært i Danmark endnu, men f.eks. i Tyskland er det meget udbredt


Der findes populært sagt 3 forskellige typer vådfoder produkter til katte:

 

Bedste vådefoder til katte

Man kan få mange gode mærker vådfoder til sin kat. Den vigtigste parameter at se på er hvor meget kød foderet indeholder og om det er kornfrit.
Vi sælger nogle af de absolut bedste vådfoder produkter man kan få på markedet fra kendte mærker som f.eks. Ziwi Peak, CarniloveChicopee og Vetcur.

Vi kan især anbefale disse produkter, som er bestsellers i både vores butik og her på webshoppen:
  • Ziwi Peak vådfoder til katte - fås i smagsvarianter med lam, hjort, kylling, oksekød mv. Ziwi Peak er lavet på rent kød og er nok det bedste mærke på markedet - et rigtigt luksus gourmet produkt til din kat!
  • Carnilove vådfoder til katte - fås i mange smagsvarianter og er meget populære - fås både som dåsemad og som portionsposer
  • Chicopee vådfoder til katte - Canadisk kattemad mærke med gode lokale råvarer - fås i dåser med rent kød+grøntsager og 100% kornfrit
  • Vetcur vådfoder til katte - Danske Vetcur har i 15 år solgt deres GourMix kattemad på dåse, som er kornfrit og absolut rent kød - fås i 3 smagsvarianter